Nyheder

Uddannelseslegater uddelt for 10. gang

 

Zonta Sønderborg uddeler for tiende gang uddannelseslegater til kvinder bosiddende i Sønderborgområdet. Ligeledes uddeler Zonta Sønderborg for anden gang uddannelseslegat til en grønlandsk kvinde, der studerer i Danmark. I år er valget faldet på tre dygtige kvinder som har valgt forskellige uddannelsesretninger, men som alle er kendetegnet ved et højt engagement og gode resultater.

Zonta har i år modtaget 15 ansøgninger til uddannelseslegaterne, og blandt disse er udvalgt tre vindere.

3.g studerende Marie Voss Petersen modtager legat på kr. 5.000, som skal gå til en mere avanceret computer, da hun søger på Medicinalkemi og Kemi på Aarhus Universitet. Computeren skal Marie bruge til dataindsamling i forbindelse med det praktiske arbejde i laboratorierne. Marie har deltaget både i Georg Mohr Matematik konkurrencen og Kemi OL.

Lektor i fysik, astronomi og informatik Martin Glitrup ved Alssundgymnasiet skriver i sin anbefaling: ”Det, der kendetegner Marie er et højt fagligt niveau. Marie har et enormt potentiale og mit håb er, at hun får de bedste forudsætninger for at indfri dette potentiale”.

Pædagogstuderende Lene Louise Lorenzen legat på kr. 5.000, som hun skal bruge på lærebøger. Lene studerer, trods det at hun er enlig mor til to. Legatet vil derfor lette budgettet og hverdagen.

Lektor og studietovholder, Dorte Kjærholm Rizzi, Pædagoguddannelsen UC Syd beskriver i sin anbefaling: ”Lene udviser et aktivt engagement, stor indlevelsesevne og høj faglighed i undervisningen og praktikforløb. Det er min oplevelse, at Lene har fået mange erfaringer med, baggrundsviden om og øget bevidsthed om disse kompetencer (fysiske, musiske og kreative) via et stort engagement og involvering i studiet”.

Serviceøkonomstuderende Linda Bagger modtager Grønlands uddannelseslegat kr. 10.000, som skal gå dels til praktikophold på 3. semester i Sverige og dels til en ekstra rejse hjem til Grønland.

Adjunkt Malene Sivertsen Bundgaard Thranum ved Erhvervsakademi Aarhus udtaler i anbefaling: ”Hun er en ambitiøs studerende, der tager sit studie seriøst. Linda vil udlands gennem et udlandsophold vinde den nødvendige selvtillid enten til at læse videre eller tage udfordringen op med et karrierejob. Jeg kender Linda som en dygtig studerende, der deltager både fagligt og socialt og som altid møder forberedt op til undervisningen og bidrager aktivt i gruppearbejdet med sine medstuderende”.

 

Diversity-Equity-Inclusion Diversity – Equity – Inclusion – event March 08, 2022

The 8th of March Zonta event organized by the Zonta Clubs of Copenhagen Multicultural, Copenhagen 1, Copenhagen 2, Copenhagen 3 and Frederiksberg will take place.

The event is open for everyone.

We hope to see as many as possible in Hellerup, but it is also possible to join online, as you can see in the invitation.

We have speakers from Novo Nordisk, Haldor Topsøe, Mannaz, DTU and IBM, along with our Zonta presentation of goalfive.org  – the education platform. Your participation will enrich the event and the dialogue.

Please register by sending mail to zonta4womensrights@gmail.com and by transferring the fee as shown in the invitation. PLEASE INDICATE IF YOU WILL JOIN ONLINE, SO WE CAN SEND THE LINK TO YOU.

 

 

Zonta uddeler uddannelseslegat til to dygtige studerende

Zonta Sønderborg har for niende gang uddelt uddannelseslegater til kvinder bosiddende i Sønderborgområdet. I år faldt valget på to dygtige kvinder som har valgt forskellige uddannelsesretninger, men som begge er kendetegnet ved et højt engagement og gode resultater.

Formand for Zonta Sønderborg, Marie-Louise Biering-Nielsen udtaler ”Som organisation støtter Zonta kvinders rettigheder, ligestilling og muligheden internationalt gennem samarbejde med FN om projekter som ”STOP Børneægteskaber. Vi støtter også kvinder lokalt, og er glade for at kunne hjælpe engagerede og dygtige lokale kvinder videre i deres uddannelse, samt anerkende indsatsen og værdien disse kvinder skaber som rollemodeller for medstuderende.”

Zonta har i år modtaget 15 ansøgninger til uddannelseslegatet, og blandt disse er er udvalgt to vindere.

Lærerstuderende, Frederikke Johs Nielsen, modtager legat på 9.000kr som skal gå til en studierejse til Island hvor hun vil læse et fag, som hedder ”Islansk natur og kulturarv”. Frederikke er meget interesseret i kulturer og i at få nyt perspektiv på lærerfaget som kan udvikle hende så hun kan blive den bedst mulige lærer. Lektor ved Institut for læreruddannelse, Kirsten Margrethe Andersen skriver i sin anbefaling: ”Frederikke går til studierne med et stort engagement og dygtighed, har en levende interesse for kultur, andre religioner og livsopfattelser. Hun er nysgerrig, altid rede til at indgå i samtaler på holdet og en ansvarlig studerende i gruppeprojekter.”

Ingeniørstuderende ved Syddansk Universitet (SDU), Barbara Koska, modtager legat på 5000kr som bruges på en ny computer som Barbara selv beskriver som sit vigtigste arbejdsredskab under uddannelsen i Innovation and Business på SDU. Barbara er fra Polen hvor hun allerede i gymnasietiden viste stort talent for matematik og fik en første plads i National Math Competition for Secondary Schools i Polen Ekstern lektor ved SDU, Ken Holm Thomsen, skriver i sin anbefaling: ”Jeg kender Barbara Anna Koska, som en fagligt dygtig studerende, der leverer på et højt niveau på tværs af discipliner. Hun er meget dedikeret, både på egne vegne, men også på sine medstuderendes vegne. Hendes engagement smitter af, når hun går systematisk til løsning af opgaverne”.

Zonta uddeler uddannelseslegat til to grønlandske elever på Viborg Katedralskole

Zontaklubben i Sønderborg har gennem 10 år støttet kvinder i Grønland, specielt med fokus på Østgrønland hvor der hvert år afholdes en sommerhøjskole. I år har klubben valgt også at uddele uddannelseslegater til kvinder fra Grønland som tager en uddannelse i Danmark.

Legatmodtagere Karoline (tv) og Sara Meilvang sammen med uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus, Nunnuma Olsen

Årets legatmodtagere er søstrene Sara og Karoline Meilvang som netop har færdiggjort 1.g. på Viborg Katedralskole. De modtager begge et legat på 5000kr og Zonta Sønderborg har i udvælgelsen lagt vægt på modtagernes faglige dygtighed og engagement i uddannelsen. Begge ansøgninger er suppleret med udtalelser fra undervisere fra Viborg Katedralskole.

Lektor ved Viborg Katedralskole, Cecilia Ahrenkiel, udtaler om Karoline: ”Karoline bor normalt på skolens kollegium som har været lukket under Covid-19 nedlukningen, og derfor har Karoline været hjemme i Grønland og er stået op midt om natten for at følge timerne virtuelt. Det kræver en vis portion viljestyrke og en stærk arbejdsmoral, og det besidder Karoline.”

Også Sara får pæne ord med fra underviser i engelsk, Anne-Sofie D. Kramer: ”Sara har udvist stort engagement i lektionerne og deltager aktivt i såvel gruppearbejde og klasselektioner. Ligeledes har hun være meget pligtopfyldende i den seneste måneds tid, hvor hun pga. af den store afstand har måttet være med virtuelt under de fysiske lektioner hendes klasse har haft i perioden.”

 

Overskud fra WNO doneret til STOP Børneægteskaber

 

Den 8. november kunne Zonta Sønderborg fejre Zontas 100års fødselsdag sammen med 120 kvinder i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Bankospillet bugnede af fine præmier doneret af lokale sponsorer, som vi gerne vil sige stort TAK til.

Overskuddet fra Bankospillet er doneret til Zontas internationale projekt “Ending Child Marriage”.

 

Zonta Sønderborg fejrer kvinder med fest på slottet

Tag dine veninder med til en festlige aften i Riddersalen på Sønderborg Slot med lækker mad, vin, underholdning og et brag af et bankospil, med store præmier. Overskuddet fra aftenen går til projektet STOP Børneægteskaber!

Billetterne koster 425 kr. + gebyr og købes HER

Inkluderet i billetprisen er en velkomstdrink, stor tapastallerken og lækker dessert leveret af Keller og Co og vin til maden leveret af Wohlenberg samt masser af underholdning, herunder oplæg med aftenens hovedtaler, Natasha Al-Hariri, direktør for Dansk Flygtningehjælps Ungdom (DFUNK)

Program for aftenen:
Kl. 18:30
Dørene åbnes – velkomstdrink i forhallen

Kl. 19.00 – 21:00
Middag med masser af spændender underholdning herunder oplæg ved Natasha Al-Hariri

Kl. 21:00 – 21:30
Baren åbner og der er salg af bankoplader

Kl. 21:30 – 22:30
Banko spil med fede præmier – vind en håndværker for en dag, en make over hos frisøren eller flybilletter med Alsie Express

Kl. 23:00
Arrangementet slutter

For eventuelle spørgsmål vedrørende arrangementet send en mail til zontasonderborg@gmail.com

 

19-årig sangtalent modtager uddannelseslegat

Zonta Sønderborg uddeler hvert år to legater til kvinder, som har brug for en ekstra håndsrækning til deres fortsatte uddannelse. Ansøgningerne skal være velbegrundede og suppleret med anbefalinger fra en lærer.

I år har Zonta Sønderborg modtaget 24 ansøgninger.

    Hør Maria synge: klik her

Det ene legat, som Zonta uddeler i år, går til en ung kvinde med et meget stort sangtalent, hvis drøm er at blive operasanger. Legatmodtageren har på trods af sin unge alder allerede deltaget i en lang række koncerter og MGK arrangementer. Hendes sanglærer skriver i anbefalingen at ” Dette musikalske talent vil blive en kommende stjerne på verdens store scener.”  Legatet skal bruges på Masterclasses på Universitet Mozarteum i Saltzburg, som et forstudie til at komme ind på drømmestudiet på Musikkonservatoriet i Østrig. Forinden skal Maria Ottesen fra Sønderborg lige afslutte sin studentereksamen.

Maria Ottesen udtaler: ”Det er en stor ære for mig, at Zonta har valgt at støtte mig i mit videre uddannelsesforløb. Legatet betyder en stor anerkendelse og er med til at realisere mine drømme.”

Det andet legat uddeles til en ung kvinde fra Aabenraa, hvis motto er: Med flid kommer man langt. Legatet skal bruges på et studieophold i Maranga i New Zealand, som er et aktivitetscenter for unge med fysisk eller psykisk handicap. Erfaringerne fra opholdet vil styrke legatmodtagerens fremtidige arbejde som pædagog, hvor modtageren er særligt optaget af relations dannelsen mellem mennesker uanset handicap og kulturforskelle

Lotte Holbæk Nielsen studerer til specialpædagog på UC Syd i Aabenraa

Zonta siger nej til børneægteskaber

Zonta gennemfører i øjeblikket en verdensomspændende kampagne på de sociale medier for at skabe opmærksomhed om det store problem, som børneægteskaber er over alt i verden.

Vi håber, du vil være med til at skabe opmærksomhed ved at like og dele Zonta’s indslag på de sociale medier. Lige nu finder du dem på Zonta’s faceboksider.

Du er også meget velkommen til at kopiere billedet her ved nyheden og slå den op på din egen facebokside – eller andre sociale medier, som du bruger.

Zonta siger nej til børneægteskaber

Zonta gennemfører i øjeblikket en verdensomspændende kampagne på de sociale medier for at skabe opmærksomhed om det store problem, som børneægteskaber er over alt i verden.

Vi håber, du vil være med til at skabe opmærksomhed ved at like og dele Zonta’s indslag på de sociale medier. Lige nu finder du dem på Zonta’s faceboksider.

Du er også meget velkommen til at kopiere billedet her ved nyheden og slå den op på din egen facebokside – eller andre sociale medier, som du bruger.

Zonta Sønderborg uddeler jubilæums- og uddannelseslegat

I år modtog Zonta Sønderborg 21 ansøgninger til uddannelseslegatet og 2 modtagere blev valgt. Legaterne kan søges af kvinder til alle former for uddannelse, videreuddannelse, afslutning af almindelig skolegang, studierejser, køb af undervisningsmaterialer eller lignende. Zonta Sønderborg lægger vægt på, at modtageren er fagligt dygtig og engageret i sin uddannelse.

Victoria Ifeoma Rygaard Andresen, Aabenraa.

Victoria har afsluttet HF eksamen ved Aabenraa Statsskole i sommeren 2018. Hun er opvokset her i landet med en dansk mor og en far af nigeriansk afstamning og er den første i sin familie, der får en studentereksamen. Hun vil søge optagelse på RUC på Internationale Studier og vil bruge legatet til at finansiere køb af bøger og en computer.

Hun har meget fine udtalelser fra lærere på gymnasiet, og det betones, at hun trods en Autisme – lidelse er meget faglig dygtig, flittig og meget velforberedt elev.

Legatet udbetales med 10.000 kr.

Henriette Pedersen, Nordborg.

Efter at Henriette i 23 år har arbejdet som social – og sundhedshjælper ved Sønderborg Kommune, påbegyndte hun i 2017 uddannelse som social – og sundhedsassistent ved Social – og Sundhedsskolen i Aabenraa, fordi hun gerne vil udvikle sine faglige kvalifikationer og sociale kompetencer.

Det har ikke været muligt for hende at købe en bærbar computer, som vil være en stor fordel for hende under uddannelsen.

Legatet udbetales med 5.000 kr.