ThitHClausen_1

Thit H. Clausen

Zonta pris til dansk studerende

Thit Hammerich Clausen fra Slagelse har netop modtaget den nordiske Zonta-pris, Young Women in Public Affairs Award på 1.000 US dollar (cirka 6.700 kr.) for sine evner inden for lederskab og samfundsmæssigt engagement.

Thit Hammerich Clausen, der blev student i juni måned fra Slagelse Gymnasium, med et gennemsnit på 11,8 har allerede fået en del mere erfaring på sit cv i forhold til andre jævnaldrende.

 

Som gymnasial udvekslingsstudent i Australien, som fundraiser for et cykelløb med indsamling til kræftramte i Australien og hjemme igen som tutor for udenlandske studerende i Slagelse for at hjælpe dem på vej i det danske system, som deltager i ungdomstalentprogrammet gennem to år, The Academy for Talented Youth, ATU, som frivillig underviser i en dansk 9. klasse i engelsk og australsk historie.

Zontas nordiske distriktspris, Young Women in Public Affairs, har eksisteret siden 1990 og uddeles en gang årligt.

Zonta er en verdensomspændende uafhængig NGO, der arbejder professionelt med at støtte kvinders status inden for en lang række forhold. Zonta arbejder på at forhindre vold mod kvinder og handel med kvinder til sex-og slavearebjde. Zonta har over 30.000 medlemmer på verdensplan fordelt på 1.200 klubber i 63 lande.

I Danmark har Zonta 22 klubber med selvstændigt erhvervsdrivende kvinder eller kvinder med eget arbejdsområde indenfor det private eller offentlige, hvorved offentligt ansatte og forskere også er medlemmer. Zonta samarbejder med FN i flere sammenhænge.